Finn Lynggaards Legat for 2017 indgår i Young Glass-konkurrencen

Finn Lynggaards Legat uddeles årligt til en dansk udøvende glaskunstner. I 2017 uddeles legatet ekstraordinært til en af de danske glaskunstnere der deltager i konkurrencen og udstillingen Young Glass 2017på Glasmuseet Ebeltoft.

Legatet kan derfor ikke søges særskilt denne gang. For at komme i betragtning skal man tilmelde sig Young Glass-konkurrencen (senest 1. december).

I forbindelse med Finn Lynggaards 80 års fødselsdag den 11. januar 2010 blev der etableret en fond som hyldest til den store kunstner og iværksætter. Fonden uddeler hvert år på Finn Lynggaards fødselsdag et legat i størrelsesordenen 10.000 kroner til en udøvende dansk glaskunstner med henblik på videreuddannelse eller studie- og inspirationsrejse.

Young Glass har udviklet sig til en stor international konkurrence med deltagelse af flere end 300 unge glaskunstnere. Konkurrencens formål er at belønne og promovere innovation og unge talenter inden for moderne glas. Konkurrencen blev afholdt første gang i 1987 af Glasmuseet Ebeltoft og den gentages hvert tiende år. Man skal ansøge om deltagelse, og udvælgelsen varetages af en international dommerkomité. Konkurrencen er åben for alle der bruger glas som et hovedelement i deres arbejde – og er født efter 1. januar 1982.

Aktuelt i designbranchen