ØSTERBRO - Vi er i en af disse ejendomme af rød mursten i 5 etager fra den gang for omtrent 100 år siden, da Østerbro blev skabt. Vi besøger indretningsarkitekt Niels Rejnhold i hans eget univers. Helt præcist i hans farveunivers.

Når man entrerer indretningsarkitekt Niels Rejnholds lejlighed, indser man øjeblikkelig, at de sædvanlige floskler om hjembragte genstande fra eksotiske udlandsophold og lyse rumlige lejeområder til børnene ikke slår til her.